Tryk på menuerne herunder, for at komme ned til afdelingerne.
Datoen med rødt, er hvornår der sidste er opdateret.

:: Underlige talemåder :: 2/7-2012
:: Analyser af børnesange mm. :: 16/12-2010
:: Grimme grimme sygdomme ::
:: Sport :: 17/9-2010
:: Dyr :: 17/9-2010
:: Blandet :: 13/1-2015
:: Sære ord :: 26/5-2014
:: Rim med samme ord :: 2/7-2012
:: Det modsatte af dyb :: 17/9-2010
:: Fascination af tallet 60! ::
:: "Singing In The Rain" ::
2/7-2012







:: Underlige talemåder mm. ::

Man hører nogle gange folk sige: "Jeg er så sulten jeg ku' spise en hest!"
Men hvor tit har man egentlig hørt, om folk der rent faktisk har gjort det?

Ligesom man tit hører, at man ikke skal kimse af noget, men man hører sjældent om nogen der gør det.

Jeg bliver sgu irriteret, når folk siger "ikke ti vilde heste kan få mig derhen!"
Jamen så prøv med 11 eller 12, for pokker da!

Hvorfor siger folk altid: "Det skal du ikke sige", efter at man har sagt det?
"jeg tror sgu ikke han kan"
"Ahh, det skal du ikke sige"

Jeg undrer mig altid højlydt, når folk siger ting som:
"Det var sgu da ellers noget af en bil!"
Fordi - det er det jo ikke vel? ... det er da hele bilen.
...det skal så siges, at min lillebror engang reddede den med denne sætning:
"joo, for det var kun bagenden jeg talte om"

Hvad skal man egentlig svare, når folk siger "hvad bilder du dig ind?"

Børn leger tit "røvere og soldater" ...hvad er det egentlig for en underlig leg?
Jeg mener, de to grupper har vel ikke rigtig så meget med hinanden at gøre?
"Hey der er en røver! Ring efter soldaterne!" ...meget sært!

Min mor sagde engang disse ord til min lillebror:
"Gud hvor er du blevet langhåret, du skulle da have været klippet, for længe siden!"
Hvorefter han svarede:
"Jameeen det er jeg også, det er jo derfor at det er langt!"

"Hvis der er nogen der spørger efter mig, så er jeg gået hjem"
Okey ... dvs. hvis der ikke er nogen der spørger, så er du her stadig, eller hvad?

"Nu er det mig der har fat i den lange ende"
Hmm, altså jeg kan godt se, at den ene ende af noget, kan være bredere end den anden,
men jeg kan godt nok ikke rigtig se, hvordan den kan være længere i den ene ende!

"prosit" ...ja det siger man jo, når folk nyser, der er sikkert en helt klar grund til det, som
jeg, med min begrænset viden, bare ikke kender til.
Det der undrer mig, er at man overhovedet siger noget! Hvorfor pokker skal man kommentere det?
Det er da irriterende nok, at få et nyse-flip, hvorfor skal folk sige underlige latinske ord bagefter?
..lidt Google-studie viser, at det kommer fra latin, og betyder "gid det må gavne"
Fint nok, så vil jeg altså begynde at sige det, når folk hoster, hikker, prutter, eller i
helt andre situationer, som f.eks.:
"Jeg skal lige på toilettet!", "Prosit"
eller:
"Jeg tager lige en hovedpinepille", "Ok, prosit!"
"Vi skal giftes", "Nåå, prosit"
..Apropos latin, hva' med:
"Jeg er stoppet med at løbe på rulleskøjter", "Prosit, Volvo"




:: Analyser af børnesange/rim mm. ::

Jeg har fundet en årsag til, at børn tit er lidt underlige,det være børnesangenes skyld!
Prøv lige at se dette skrækeksemplar:
"Tre små kinesere på Højbroplads, stod og spillede på kontrabas"
okay, det må alligevel lyde pænt dårligt!?
"Så kom en betjent, spurgte hvad der var hændt,
hmm, altså det er vel egentlig sjældent, at der ligefrem hænder noget der gør, at man pludselig
stiller sig op, og spiller kontrabas, er det ikke?
Man kunne dog i det mindste forvente at de svarede, men nej, man fortsætter sgu bare sangen!:
"tre små kinesere på Højbroplads"
Nå, men som om det ikke er nok, så synger man sangen forfra, hvor man sætter samme vokal ind:
"tri smi kinisiri pi hijbriplids, stid ig spillede pi kintribis ...."
Hvad er meningen med den sang!? Det er sgu da ikke så underligt, at børn er mærkelige!


Nu er jeg, indrømmet, ikke den store ulve-entusiast!
Men er det en normal kendt ting, at ulve, ikke mindst store og helst stygge ulve, fanger deres bytte ved at PUSTE ??
Og er deres primære byttedyr virkelig grise, som bygger huse i forskellige materialer?


"Hvad skal vi lege, katten op at stege
Hunden op at hænge, med en hel pose penge"

Jeg har helt opgivet at analysere dette ...det er for sort!


En tekst i en julesang, jeg altid har undret mig over!




:: Grimme grimme sygdomme jeg har døjet med ::

- Nedgroede hofter.
- En forstuvet tand.
- Trippelsidig lungebetændelse.
- Svedne knoer.
- Museknæ - har siddet for meget foran computeren, på en sær måde.
- Hulrumsbetændelse.
- Hase-eksem.
- Gigt i panden - også kaldet pandegigt.
- Ekstern hovedpine.
- Vabler på venstre lår.
- Halsbrand i knæet - populært bare kaldet knæbrand.
- Udflåd fra baghovedet - den var grim! :o(
- Skrumpehjerte - har sniffet for meget ymer da jeg var 14½
- Gåsehudsbetændelse.
- Har lidt en del af spiseforstyrrelser, fordi
   telefonen altid ringede mellem kl. 17 og 18!
   Senere i livet fik jeg anti-anoreksi.
- Jeg er varan- og gnuallergiker.
- Jeg udvikler angst overfor vaser.
- Har fået en tennisalbue i øjet.
- Har haft en ond tunge!
- Får udslet af ekstremt lunkent vand!

....ellers er jeg sund og rask, bortset fra, at jeg sidder i kørestol fra halsen og nedefter.



:: Sport ::

Der er nogle sportsgrene under OL, der undrer mig lidt.
Længdespring, er jo ret ligetil, hvem kan springe længst, ikke så meget pjat!
Så har der siddet en lille græker med til mødet dengang i Athen, rækket hånden op og spurgt:
"Hva' nu, hvis man godt må røre jorden to ekstra gange?"
Jo laurbærhat, hvad så med 4, 12 eller 160 gange? Hvor skal vi stoppe synes du!?
Højdespring, også ligetil, hvem kan hoppe højst, højden på overlæggeren øges.
Så er det garanteret den samme græker, der igen har rakt hånden op og spurgt:
"Hva' så, hvis man bruger en lang stang til at hoppe med?"
Stop så Costas Pi, hvad med en elevator, et stillads eller en hestesko af en ven???
Det' garanteret også den samme, som fandt på at sætte bukke i vejen for 100-meter løbere,
som man IKKE må løbe udenom, samt fandt på kapgang!
..i øvrigt, hvordan ser sportstaskerne hos stangspringere ud?




:: Dyr ::

Hedder hun-solsorten, en solbrun?

Er en Antilope en slags modsætning til dyret Lope? Og hvordan ser det ud?

Firbenet? Er det virkelig det første firbenet dyr, de er stødt på, og derefter navngivet det?
Derefter faldt de vel over en hund, 1,2,3,4 arg pis, det er taget! Det er en han, vi kalder den en "Hund"

Sommerfugl? Hvor underligt er det lige? Det er en larve med vinger, en dagsværmer! Kan den sige pip, nej, ikke en fugl, basta!

Flagremus og flyvende hunde? Hvorfor ikke flagrehunde og flyvende mus?

Mit favoritdyr må klart være hesten, og det er sgu lige meget, om det er
hyp-, pru-, flod-, kind-, sø-, gynge-, kæp, læse-, eller sengehesten, de er
alle pragtfulde dyr :o)




:: Blandet ::

Altså der er ord som:
lækker / ulækker
artig / uartig

hva' så med krudt / ukrudt - er det det samme? ..eller båd / ubåd

Når man f.eks. kører over et hul i vejen, laver det den der "dunk"-lyd,
men er det egentlig hullet i vejen, eller dækket der siger lyden?
Og hvordan lyder de to lyde enkeltvis?

Kan man få en Skelettransplantation?

Opdager man, hvis man er skeløjet på det ene øje, og bælgøjet på det andet?

Kan man få en lommelygte der kun kører på solceller, altså uden opladelige batterier

Hvor stor kan en småkage være ??? Og hvor går grænsen?

Hvor går grænsen mellem en ring og et rør? ...Jeg mener, en fingerring er vel egentlig
et meget kort rør, og en teltstang er vel egentlig en meget bred ring - eller hvad?

Tråd, snor, reb og tov...Hvad er forskellen?
Tråd er det tyndeste, snor er lidt tykkere, reb er lidt tykkere igen, og tov er det tykkeste!
Vil det så sige, at man ikke kan have en tyk snor ..eller et tyndt reb?

Hvorfor er alle rodfrugter grønsager, når de hedder rodfrugter?

Kan man egentlig sove tungt i rummet ?

Jeg var i Føtex her forleden, og hørte dette i højttaleren:
"300 bedes kontakte kundeservice"
Jeg stillede mig derop for at se hvad der skete, men der kom kun én anden - stod og
ventede lidt på de sidste 298, men de kom ikke, så jeg gik igen.

Nu lever vi jo i en computertid, mon så ikke snart man kan døbe sine børn, navne som Svend_Erik?
Altså Svend_Erik med underscore, i stedet for Svend-Erik med bindestreg ?

I øvrigt synes jeg det er yderst heldigt, at Bubber har valgt et "kunstnernavn"
Niels-Christians Badekar, havde altså ikke fanget på samme måde!

Jeg så en kasse ude på jobbet, hvor der på toppen stod "Denne side op".
Det er jo fint nok, men så står den jo allerede rigtigt, og der er vel ikke de store
problemer i det, men hvis den står forkert, er der jo aldrig nogen der opdager det!
Det ville vel egentlig være mere relevant, at skrive på den anden side:
"Den anden side op for helvede !! Skynd dig !!"

Hedder det egentlig stadig undertøj, hvis man ikke har noget udenpå?
Eller overtøj hvis man er nøgen indenunder?

Hvorfor hedder det egentlig kun hoved-, tand-, øre og mavepine?
Må man ikke sige benpine, håndpine, klunkepine eller fodpine?

Jeg har ikke meget forstand på kortspil, men hvorfor hedder den bedste hånd i poker:
"En kongelig heteroseksuel, der skyller ud i toilettet?"

Er jeg den eneste der synes, at det er en anelse perverst, direkte klamt og bizart, at børn samler på glansbilleder!?

Når man hiver Dankortet frem i supermarkedet, og ekspedienten spørger: "På beløbet?"
Kan man så sige: "Kan du lave den 100 kroner under" ??
Altså en slags moderne prutten om prisen .....prisprut?

Kan man være venstre-blind? Altså ikke helt så slem, som højre/venstre blind.
Hvor man sagtens kan finde ud af, hvad der er højre, men den anden der, den glipper sgu altid.

God tommelfingerregel til dansk gramatik: Husk at navneord ALTID staves med N.



:: Ord mm. der kun står her, i fald nogen skulle søge på Google ::

Trætræ
Venstrehænder
Højrehænder
Menneskenæse
En felort
Amatørlavement
Brumbassebussemand

Basketballlandshold, Gløggglas, Candyflossspiser, Jazzzone, voodooofficer, Hawaiiiagttager og Stroganofffad
har pænt mange ens bogstaver efter hinanden

"Man kan ikke både fise og have mel i røven"




:: Rim med samme ord ::

Min lillebror og jeg, lavede engang for læææænge siden, nogle meget meget underlige sange, hvor
ordene helst skulle rime på det samme ord! Det lyder virkelig dårligt når man gør sådan, men jeg kan
ikke rigtig huske så mange andre, end denne ene, som I lige får her, for at vise hvad jeg mener:

Mel. "Ole lukøje"
Den gamle olde, på plejehjemmet
hun kender alle, på plejehjemmet
hver gamle dame, hver gamle mand
hun kender også, en opsynsmand!

You see what I mean? :oD

Mel. "Højt for træets grønne top" - slutningen
Julen varer længe
Gården har sin læææænge

Der er faktisk en del tekster fra danske kunstnere der gør det samme, bare knap så tydeligt,
men jeg lægger mærke til det hver eneste gang. Specielt Kim Larsen er slem til det.




:: Det modsatte af dyb ::

Jeg synes at ordet "dyb" er lidt underligt, for hvad er antonymet til det? Altså det modsatte.
Det findes jo til alle andre mål osv.:
Bred - smal
Høj - lav
Lang - kort
Tyk - tynd
Tung - let
Dyb - ..øøh ikke så dyb, ..noget

Og det er endnu værre, hvis noget er meget det modsatte:
"Den er da ret bred ikke? Nej nej, den er meget meget smal"
"Den er ikke ret lang hva'? Nej for pokker, den er ekstrem kort"
"Er den hylde ikke meget dyb? Nej er du vimmer, den er ekstrem ...lidt dyb, altså meget ...anti-dyb !!
...nogen siger så til mig, at smal er det modsatte, men så lyder denne sætning da dumt:
Denne hylde er bred og dyb, mens den der ovre, er smal og smal.

Det mest mystiske er næsten, at der findes modsatte ord, men de bare er helt forskellige - ja faktisk er det modsatte selv antonymer som disse:
Dyb stemme - høj stemme
Dybt vand - lavt vand ...eller smult vand

Dyb tallerken - flad tallerken
Dyb søvn - let søvn
Dybe tanker - overfladiske tanker

Så konklusionen er altså, at det modsatte af dyb er: Høj, lav, smult, flad, let eller overfladisk - deeeet dur ikke, fix det!





:: Fascination af tallet 60! ::

Jeg har altid brugt tallet 60, hvis jeg skulle lave lidt gas med noget, ved ikke helt hvorfor,
men jeg synes altså tallet er komisk på en eller anden måde! Måske fordi det tit er liige i
overkanten, alt efter hvor man bruger det selvfølgelig:
Hvor mange kartofler skal du ha'? 60!
Måske er det kombinationen af, at det er et forholdsvis stort tal, og så det, at det kun er på
én stavelse? Og dog, for 80 virker ikke nær så godt! Eller også er det fordi det bare lyder
dumt, ligesom tis, især hvis man lige giver det et par ekstra s'er - tress og tisss.

Jeg har så senere lagt mærke til, at jeg bestemt ikke er ene om denne fascination, stort set
samtlige danske stand-up komikere bruger det, det blev flittigt brugt i 'Casper og Mandrilaftalen',
"Hvor mange var i så om at skrive melodien? Vi var 60
...og hvor de i øvrigt på kommentatorsporet på DVD'en, også kalder 60 for et magisk tal :o)
På coveret af en Gramsespektrum-plade, står der en mand, og en tekst der siger: 60 Hof tak!
Jeg hørte at Chris, fra "Chris og Chokoladefabrikken", havde fået 60 dages afspadsering da
han mødte en morgen, og at Huxi en dag i 'Boogie' sagde, at et ungt par havde været gift i 60 år
Så det er muligt at jeg er underlig, but I'm not the only one!



:: Singing in the rain ::

Nå! Nu bliver jeg altså nødt til at tage denne op, som har naget mig i mange år.
Der er noget galt, med sangteksten "I'm singing in the Rain"
Min anke går på, at lige meget, hvad han end måtte synge i regnen ...synger han jo i regnen.
Så er det ikke lidt underligt, at synge i regnen, at man synger i regnen?
Det svarer vel lidt til, at jeg råber lige så højt jeg kan: JEEG RÅÅÅBEEER!!!
At sidde og hviske for sig selv, kalde en hen og hviske ham/hende i øret: Jeg hvisker ligenu
Eller at skrive: Jeg skriver.

...alle jeg før har luftet dette for, har vendt mig rykken, eller aldrig skrevet tilbage, så det er et stort sats at dele det her!






Hvis I har et svar, eller en løsning på nogle af mine problemer, er I velkomne til at
skrive det ned ...eller skrive det op, det bestemmer I selv, og sende det til mig på :
thhedk@gmail.com
Eller add mig på Facebook